Sensommerfest
På en af årets (måske) sidste sommerdage, var tegnestuen fredag klædt i hvidt i anledning af den årlige sensommerfest.
Dagen startede med fælles cykeltur rundt til nogle af JJWs projekter – heriblandt nyindretningen af Hotel og Restaurantskolen, hvor kantine er blevet omdannet til indbydende café, indretningen af dynamisk og inkluderende læringsmiljø på Kalvebod Fælled Skole, en gennemgribende renovering af 240 almene boliger ved Parkskellet på Amager og det nye Plejecenter Hørgården, som har gennemgået en omfattende ombygning og modernisering, og er blevet et sportsplejehjem. En spændende tur med masser af sol og erfaringsudveksling omkring projekterne.
Tilbage på tegnestuen med +20 kilometer i cykelbenene blev aftenens festligheder sat i gang på tagterrassen, hvor der var gjort klar med tiltrængte forfriskninger, inden middag og dansegulv blev indtaget.