NYE VENNER / GOD SOMMER
𝗡𝗬𝗘 𝗩𝗘𝗡𝗡𝗘𝗥 / 𝗚𝗢𝗗 𝗦𝗢𝗠𝗠𝗘𝗥
Nu er det sommerferietid, og vi holder pause for at være sammen med familie og venner – gamle og nye.
I år går vi på ferie med stor glæde over, at Martin Løntoft pr. 1. juli er tiltrådt som ny bestyrelsesformand hos JJW Arkitekter.
Martins rolle hos JJW bliver at lede og vejlede bestyrelsen og medvirke til at forme den kommende forretningsplan og fremtidige strategi. Martin er partner og bestyrelsesformand i Rud Pedersen Danmark – og med ham har vi været heldige at få en meget dygtig og stor kapacitet i huset. Vi glæder os til det nye samarbejde!
”NYE VENNER” har faktisk været et gennemgående tema for første halvdel af 2024 her hos JJW Arkitekter:
Vi startede året med nye venner i ledelsen. Fire nye associerede partnere, der med deres forskellige fagligheder har styrket tegnestuens bredde og fokus på eksisterende byggeri, bæredygtighed og ordentlighed.
På medarbejdersiden har vi budt 12 nye JJW’ere velkommen. Både nyuddannede og erfarne kræfter, som bidrager i projekterne og til det daglige liv på tegnestuen. Det er skønt med nye venner på holdet, som hver især er med til at forme os som virksomhed og arbejdsplads.
Vi har også fået nye venner i Værkstedet – vores byggefaglige bofællesskab. Vi har gennem en årrække udbygget kontorfællesskabet med en række stærke fagkompetencer indenfor byggeri, og vi er nu mere end 100 rådgivere under samme tag – heriblandt DJ Miljø & Geoteknik, Brandrådgiver.dk, Art-Tek, SINUZ, ES Hoved- og Totalentrepriser, Tvilum Landinspektørfirma, Carl-Johan Skibsted, og om lidt kommer Urbanlab Nordic til.
Og så er der selvfølgelig alle de nye venner på de projekter, vi har startet op i årets første seks måneder.
Meget mere om nye venner og projekter følger – men først når vi er tilbage efter sommerferien.
𝗥𝗜𝗚𝗧𝗜𝗚 𝗚𝗢𝗗 𝗦𝗢𝗠𝗠𝗘𝗥
Administrationen holder lukket i uge 29-30.