ProjektBOTILBUD EBBERØD
/
Uddrag
Den nye bebyggelse ligger smukt indpasset i et bevaringsværdigt kulturmiljø bestående af bakkede skov- og parkområder, og danner ramme om hjem, der er præget af lyset, af kigget til naturen og af enkelthed i organiseringen
Projektbeskrivelse
BOTILBUD EBBERØD Projektbeskrivelse
Arbejdsområder
Bygherre
Samarbejdspartnere
Balslev Rådgivende Ingeniører A/S / Force 4 Arkitketer / Tyréns
Rådgivningsform
Kontakt
Kontaktperson: Janne Sælan Halskov
Kontaktperson: Lars Andersen
Nyheder
BOTILBUD EBBERØD
I Botilbud Ebberød har vi bygget videre på stedets oprindelige historiske om at nærheden til naturen var helende for borgere med særlige behov. Vi har udviklet et botilbud, der drager nytte af stedets nærhed til naturen og bygget videre på stedets helt særlige kulturarv i stor og nær skala, både typologisk og arkitektonisk. Ved bedømmelsen ifm. konkurrencen var det bl.a. også forslagets harmonisk samspil med den unikke kontekst, der blev lagt vægt på.
Projektet indeholder helheds- og udviklingsplan for en etapevis udbygning af Botilbud Ebberød med 111 boliger til borgere med multiple handicaps og ældre borgere med udviklingshæmning herunder også private boliger med tilhørende servicefunktioner. Etape 1 består af boliger til fysisk- og psykisk udviklingshæmmede borgere mens etape 2 og 3 (opført samlet) består af en bygning til samme gruppe borgere samt to bygninger med plejehjemsboliger.
Den nye bebyggelse ligger smukt indpasset i et bevaringsværdigt kulturmiljø bestående af bakkede skov- og parkområder, og danner ramme om hjem, der er præget af lyset, af kigget til naturen og af enkelthed i organiseringen. Alt sammen pakket ind i taktile rammer, der er tænkt ud fra genkendelighed og venlige overflader for øje og hånd.
I første etape er opført to U-formede bygninger med i alt 45 boliger organiseret omkring en fælles ankomstplads. Sammen danner de to bygninger en samlet helhed. I anden og tredje etape er opført yderligere tre U-formede bygninger efter samme princip. Denne struktur er identitetsskabende og skaber trygge fællesskaber for de enkelte bo-moduler.
Med ankomstpladsen som et halvprivate byrum og de to private gårdhaver som lidt mere private haverum, skabes et plads-hierarki og en graduering af fællesskabet, som går igen i hele bebyggelsen.
De enkelte længer er disponeret så fællesrum med fælles køkken og gangarealer, nicher mm. ligger placeret ind mod det indre gårdrum. Hermed styrkes fællesskabsfølelsen og det grønne gårdrum bliver en aktiv del af hverdagen. Alle boliger er indrettet med te-køkken, rummeligt badeværelse, samt altan og er placeret, så de har udsyn og åbning mod skoven og det omkringliggende landskab. Naturen bliver dermed nærværende og en integreret del i de enkelte beboeres liv.
Bebyggelsen er lavenergiklasse 2020, og af teknisk bæredygtige tiltag kan nævnes, at varmepumperne i anlægget får strøm fra solceller, ligesom at der er sedum på de flade tage.
LANDSKAB
Gårdhaverne er indrettet med en belægning af klinker der danner stier, opholdspladser og terrasser mellem blomstrende bede i vekslende højder. Træer, buske og stauder er udvalgt efter forskellige farvetemaer i de forskellige gårde, og der er valgt krydderurter og bærbuske, der giver mulighed for at smage på væksterne, og lade urter og bær indgå i madlavningen. Tilgængelighed for alle har været i højsædet ved projekteringen af såvel gårdrum som øvrige udearealer.
Foruden de åbne gårdhaver er der i forbindelse med plejehjemmet indrettet en træningshave, som giver mulighed for bevægelse og sanseoplevelser til alle beboere. Parkeringspladser er indpasset i små lommer med skiftende belægning og omkranset af grønt.
Projekt / Helheds- og udviklingsplan med 111 boliger til borgere med udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser
Sted / Sophie Magdelenes Vej 12, 3460 Birkerød
Bygherre / Rudersdal Kommune
År / 2014-2021
Areal / 9 500 m² i alt. Etape I 45 boliger – 4 000 m2, Etape II + III 66 boliger – 5 500 m2
Byggesum / 200 mio. DKK i alt
Rådgivningsform / Totalrådgivning
JJW rolle / Totalrådgiver, arkitekt, landskab
JJW ydelser / Helheds- og udviklingsplan samt projektering, herunder, programmering, brugerinddragelse, design, dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, projekteringsledelse, byggeledelse, tilsyn mm
Samarbejdspartnere / Force 4 Arkitekter, Balslev, Tyréns, HHM
Miljøtiltag / Lavenergiklasse 2020