Byggepartnerskabet & os
BYGGEPARTNERSKABET & OS
JJW Arkitekter har siden april 2019 været en del af KABs byggepartnerskab – ”Byggepartnerskabet & os”. Byggepartnerskabet håndterer byggesager for boligorganisationerne i KAB-fællesskabet, der tæller mere end 50.000 almene boliger i hovedstadsområdet.
Byggepartnerskabet består af KAB, Enemærke & Petersen, JJW Arkitekter, Sweco, SLA Architects, Norconsult, Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma og Rekommanderet.
Byggepartnerskabet udfører helhedsplaner, renovering, nybyg og byomdannelser for boligorganisationerne i et særdeles tæt samarbejde mellem alle involverede parter – på tværs af byggeriets sædvanlige opdeling i beboere, bygherre, rådgivere og entreprenører. Derfor udføres opgaverne også på en tæt fysiske samarbejdsplatform, i form af et fælles partnerskabskontor for alle parter. Her sidder medarbejdere fra både KAB og de deltagende virksomheder. Partnerskabskontoret skaber grundlag for tværfagligt samarbejde mellem KAB, bygherre, entreprenør, ingeniør og arkitekt fra dag ét.
KONTAKT
David Ploug, partner hos JJW Arkitekter
5051 9169, dap@jjw.dk