BYGGERI AF SLUSEHOLMEN SKOLE SKUDT I GANG

BYGGERI AF NY SKOLE PÅ SLUSEHOLMEN SKUDT I GANG

Udsigten var god og stemningen i top, da kommende elever og lærer sammen med politikere og andre involverede parter torsdag d. 26. august fejrede igangsættelsen af det nye skolebyggeri på Sluseholmen. Københavns overborgmester Lars Weiss, børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde deltog, og fra den kommende idrætshal, der er placeret på toppen af det tilstødende parkeringshus, kunne de fremmødte nyde udsigten til det grønne nærområde, der bliver en del af skolen særlige profil.

Visionen med skolen er at skabe en grøn byskole, hvor den omkringliggende natur på land og vand bliver integreret i skolens aktiviteter. Idrætshallen giver også nye muligheder for fritidsaktiviteter for områdets beboere, og skolen er udformet til at til at blive en grøn lunge for nærområdet og et attraktivt grønt byrum til glæde for hele kvarteret.

Vi glæder os over nu at se skolen tage form og blive til virkelighed for de 840 kommende elever og hele lokalområdet.

Læs pressemeddelelse om byggeriets start fra Københavns Kommune her

Projektet udføres i tæt samarbejde mellem BAM Danmark, JJW ARKITEKTER, Thing Brandt Landskab, Keingart, ABC Rådgivende ingeniører, JL Engineering, VIA Trafik og Gade & Mortensen Akustik. Københavns Kommune er bygherre.

25/09/21

Henter Billede