Fem hjerter til Grøndalsvængets Skole

FEM SKØNNE HJERTER TIL GRØNDALSVÆNGETS SKOLE

Grøndalsvængets Skole byder på en sjælden følelse i institutionsbyggeri, en fornemmelse af hjemlighed. Fra de store linjer til de små detaljer har JJW gjort det til en rar skole at opholde sig i.

 

Grøndalsvængets Skole bliver tildelt fem skønne hjerter i Politiken, hvor Karsten R. S. Ifversen i sin anmeldelse bemærker en gennemgående hjemlighed på en skole, der ikke blot forholder sig til programmet, men også lytter til omgivelserne, før han afslutningsvis skriver:

Omhu for at skabe en god atmosfære er sådan set det vigtigste, arkitekter har at bidrage med. Skolens arkitektur viser, at den ikke bare er optaget af sig selv. Den lytter til omgivelserne, skaber rum og plads omkring sig for andre. Det er der et dannelsesideal i.

 

Vi kunne ikke være mere enige!

Den fulde anmeldelse kan læses hos Politiken (for abonnenter)

Projektet er udført i tæt samarbejde med Schul Landskabsarkitekter, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, DEM – Danish Energy Management A/S, Jakon A/S og Københavns Kommune som bygherre.

24/02/20

Henter Billede