Genanvendelse af glas
GENANVENDELSE AF GLAS
Når vinduerne udskiftes i boligbebyggelsen på Østerfælled Torv genanvendes glasset.
De gamle vinduer bliver udskiftet, da de ikke lever op til krav og behov længere, så vi har haft fokus på at indtænke genanvendelse allerede under projekteringen af projektet.
Med øje for materialernes videre rejse bliver vinduesrammer og glas adskilt på pladsen. Herefter bliver de paller, som de nye vinduer er blevet leveret på brugt til at transportere det gamle glas til genanvendelse.
Det er ikke raketvidenskab, men et eksempel på hvordan man med simple tiltag og god dialog mellem alle involverede parter – her både bygherre Balder Danmark, Hovedstadens Bygningsentreprise, der er entreprenør på opgaven og Saint Gobain, der genanvender glassene til glasuld – kan optimere processen og lette ressourcernes vej til genanvendelse.
På Østerfælled Torv er der ca. 140 kg. glas i hver bolig. Det giver 70 m2 isolering i 100 mm. efter genanvendelse!
Billedet herunder viser glas fra én bolig sammen med den mængde isolering, det kan omdannes til.
Nysgerrig på genanvendelse af udtjente vinduesglas i forbindelse med renovering? TV2 Kosmopol har besøgt vores byggeplads på Østerfælled Torv og har lavet et fint lille indslag om arbejdet med genanvendelse af glas på projektet.
Se og hør mere hos TV2 Kosmopol: