Grøndalsvængets Skole nomineret til Mies Van der Rohe Award
GRØNDALSVÆNGETS SKOLE NOMINERET TIL MIES VAN DER ROHE AWARD 2022
Vi er utroligt beærede over, at vores helhedsrenovering og udvidelse af Grøndalsvængets Skole er blandt de nominerede til EU’s officielle arkitekturpris – Mies Van der Rohe Award 2022.
Mies Van der Rohe Award er en af Europas mest anerkendte og eftertragtede arkitekturpriser, og det er en stor ære, at være blandt de nominerede med et projekt som Grøndalsvængets Skole, hvor en næsten 100 år gammel skole har fået løftet hele læringsmiljøet, og byen fået tilføjet et nyt rum.
Skolen er med den gennemgribende renovering og udvidelse med to nye bygninger blevet transformeret til en moderne kvarterskole med plads til differentieret læring og rum til både individ og fællesskab. Transformationen er udført med respekt for den gamle skoles åbenlyse kvaliteter, og udvidelsen understøtter det omgivne kvarters særlige identitet, åbner skolen op mod naboerne og inviterer byen ind.
Prisen uddeles hvert andet år, og projekter fra hele Europa er indstillet af en uafhængig jury.
Læs mere om den prestigefulde pris og det videre forløb hos EU Mies Award.
Stor tak og lykønskning til alle de medarbejdere, der gennem tiden har været involveret i projektet og været ansvarlige for at forme og udføre det.