INSTITUTIONER FRA VUGGE TIL GRAV

Under overskriften ”Institutioner fra vugge til grav” kører Politiken en artikelserie om fællesskabets institutioner. Udgangspunktet er, at

Fællesskabets institutioner bærer, følger og former os fra fødegang til krematorium. Men hvordan udformer vi livet i institutionerne et sted mellem drømme, økonomi og praksis?

 

Serien blev indledt 3. januar med en artikel om daginstitutioner (Kræver abonnement)

SKOLEBYGGERIER
Skolebyggerier er temaet for 2. artikel, og under overskriften ”Nye skoler tilpasser sig elevernes særheder” sammenkæder Karsten Ifversen, Politikens Arkitekturredaktør, de seneste 100 års skolebyggerier med samfundsudviklingen og ændrede pædagogiske strømninger.

Det samfund, vi dannes til, har forandret sig, og det afspejler skolebyggeriet.

Første eksempel er Kaj Gottlobs Skolen ved Sundet på Amager, en aulaskole, der var den ideelle folkeskole anno 1938. Næste ændring finder Ifversen efter krigen, hvor Munkegårdsskolen i Gentofte (1948 – 1957) fremhæves som et fremtrædende eksempel på et skolebyggeri, der afspejler tidsånden.

Derefter beskriver Ifversen Skolen i Sydhavnen som et skoleeksempel på et tidsvarende skolebyggeri:

Skolen afspejler tendensen i samfundet til, at flere funktioner smelter sammen. Og ligesom den digitale verden folder sig om en med et overbud af muligheder, folder den nye skole sig omkring eleverne med et overskud af rumligheder. (…) Man kan bedre finde sig til rette med skolereformens lange skoledage i JJW’s landskabeligt mangfoldige univers (…)

 

og fremhæver ligeledes hvordan skolen giver plads til at eleverne kan udvikle sig som selvstændige individer

Arkitekturen slår folder og krøller omkring elevernes særheder, snarere end at det er eleverne, der får deres særheder slebet af i skolens system.  

Læs ”Nye skoler tilpasser sig elevernes særheder” (Kræver abonnement)