JJW SØGER PROJEKTERINGSLEDER

JJW ARKITEKTER søger en erfaren projekteringsleder, der kan styre og drive nogle af vores spændende projekter – i Danmark såvel som i Sverige.

JJW ARKITEKTER er en tegnestue i udvikling. Vi er pt. 80 dedikerede arkitekter og andre professionelle, der dagligt arbejder med at skabe arkitektur i øjenhøjde, involverende processer og langsigtede bæredygtige løsninger – alt sammen under overskriften ”Særliggørelse af det almindelige”.

Vi tilbyder arbejde på en tegnestue med fokus på et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø, der bor på et fagligt ambitiøst og veldrevet værksted, hvor fællesskab og vidensdeling står som central drivkraft.

Vi søger en dynamisk og struktureret person, der er beslutningsdygtig, og som kan håndtere og gennemskue udfordringer og muligheder i projekterne. En projekteringsleder, der kan sikre, at såvel økonomien, bygbarheden og de arkitektoniske ambitioner i projekterne indfries og overholdes. En person, der kan formidle samarbejdet mellem de engagerede rådgivere og påse, at de dele af projektet, som de enkelte rådgivere udfører, koordineres. Varetage ansvaret for løbende afrapportering til bygherre og håndtere ændringer i projektets økonomi, kvalitet eller tid samt indstille og koordinerer udbud, rådgivernes projektopfølgning, KS-indsats samt tidsplaner.

Du bliver en nøglemedarbejder i JJW, der arbejder tæt sammen med JJW´s daglige ledelse. Du bliver leder af et eller flere projektteam med engagerede og dygtige medarbejdere. Du skal være samarbejdsorienteret, have gode kommunikationsevner, kunne motivere, inspirere og skabe tryghed for såvel de interne som de eksterne projektdeltagere.

Vi forventer, at du har en baggrund som arkitekt eller konstruktør med minimum 3 års projekteringsledererfaring. Det betyder, at du har et godt overblik over, og et indgående kendskab til projekteringslederydelserne, til rammebetingelserne indenfor byggebranchen, dvs. aftaleforhold, projekteringsmetodikker, digitale redskaber osv. OG at du kan omsætte din viden til konkrete løsninger i det enkelte projekt og for det enkelte projektteam.

SPØRGSMÅL OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Andersen  på telefon 2872 1609.

Vi læser løbende ansøgninger og afholder ligeledes løbende samtaler. Ansøgningsfristen er d. 17. februar 2017.

Ansøgning mærket ‘PROJEKTERINGSLEDER’ sendes til job@jjw.dk

22/12/16

Henter Billede