ProjektSLUSEHOLMEN SKOLE

Uddrag

Vinderforslaget indfrier ikke blot kommunens vision om en grøn byskole og et samlingspunkt for borgerne. Når skolen er bygget, har København også fået et nyt arkitektonisk vartegn.

Projektbeskrivelse

SLUSEHOLMEN SKOLE Projektbeskrivelse

Kontakt

Kontaktperson: Katja Viltoft

Nyheder

X

SLUSEHOLMEN SKOLE

AMBITION OM VISIONÆR BYSKOLE INDFRIET
Ambitionerne for den nye skole på Sluseholmen har fra bygherre Københavns Kommune fra start været store. På trods af en meget lille byggegrund på et komplekst sted i byen, var opdraget at skabe en bygning med både skole, idrætshal og parkeringshus. En skole der har rum til samskabelse og giver alle en oplevelse af at skolen som deres, uanset om de er elever, lærer elle fritidsbrugere, og uanset hvornår de er på skolen. Med projektet er det lykkedes at indfri denne vision og fra Københavns Kommune lyder det i den udsendte pressemeddelelse:

Vinderforslaget indfrier ikke blot kommunens vision om en grøn byskole og et samlingspunkt for borgerne. Når skolen er bygget, har København også fået et nyt arkitektonisk vartegn.

EN GRØN BYSKOLE
Den nye skole på Sluseholmen er opført som et grønt tagterrasse-landskab. Overalt findes læringsmiljøer, hvor man kan bevæge sig frit fra de indendørs pædagogiske rum og ud til tagets terrasselandskab og skolehaver. Det er medvirkende til at sikre et dynamisk fokus på natur og bæredygtighed. Det indbydende grønne tagterrasse-landskab har tæt forbindelse til det omgivne kvarter og er tilgængeligt for alle uden for skoletiden. På den måde er skolen blevet et attraktivt grønt byrum til leg, bevægelse og ophold for hele bydelen.

KREDSLØBSSKOLEN
Skolens profil understøttes ikke blot af det grønne byrum. Hele projektet er udviklet omkring en ambitiøs kredsløbstankegang. Både mht. inddragelse af naturen som en central del af læringen i ”Naturkredsløbet”, med fokus på den sociale bæredygtighed i det ”Sociale kredsløb”, med ”Bevægelseskredsløbet”, der kæder skole, idræt og lokalkvarter sammen. Og ikke mindst bygningens materialevalg, der tager afsæt i et ”Bygningskredsløb”, der med fleksible løsninger og materialer, der ældes smukt, sikrer et byggeri med lang levetid.

STOR NOK – LILLE NOK
Den 3-sporede skole skal danne rammen om 900 elevers hverdag gennem et helt skoleliv. Derfor er skolen udviklet til at favne alt fra individet til det store fællesskab – stor nok til at understøtte eleverne i deres møde med det omgivne samfund og lille nok til at give rum til den helt nære sociale skala. Skolen er mod Sjællandsbroen bygget sammen med et parkeringshus, der skærmer både skole og tagterrasser mod støj. Ovenpå parkeringshuset ligger skolens sportshal, med udsigt over hele kvarteret og som et lysende vartegn for hele Sluseholmen-kvarteret.

Projektet er udført i tæt samarbejde mellem BAM Danmark, JJW Arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer ABC Rådgivende Ingeniører og JL Engineering samt Thing Brandt Landskab, Keingart, VIA Trafik og Gade-Mortensen Akustik. Københavns Kommune er bygherre.

Sted / Sluseholmen, 2450 København
Bygherre / Københavns Kommune
År / September 2019 – januar 2024
Areal / Skole: 12 485 m² inkl. 1 600 m² sportshal. Parkeringshus: 10 138 m². Landskab ca. 8.200 m².
Projektsum / ca. 400 mio. kr.
Opgaveform / Totalentreprise
JJW rolle / Arkitekt

Henter Billede