ProjektHORNBÆKHAVE
/
Uddrag
De tre hovedmål: omsorgsfulde rammer for plejehjemmets beboere, gode rammer for et godt arbejdsliv samt et åbent, inviterende miljø er afspejlet i bebyggelsesplanen. Planen rummer intime rum, der omslutter det indre “hjerterum”. Samtidig åbner bebyggelsen sig op mod det omkringliggende landskab og trækker fornemmelsen af vidder ind i rummene.
Projektbeskrivelse
HORNBÆKHAVE Projektbeskrivelse
Arbejdsområder
Bygherre
Samarbejdspartner
Rådgivningsformer
Kontakt
Kontaktperson: Lars Andersen
Nyheder
HORNBÆKHAVE
1.PRÆMIE I KONKURRENCE – VUNDET JUNI 2016 – INDVIET OKTOBER 2021
JJW Arkitekter har været totalrådgiver på det nye plejehjem i Hornbæk. Plejehjemmet indeholder 51 plejeboliger og tilhørende servicearealer samt lokaler til hjemmeplejen i Hornbæk.
OMSORGSFULDE RAMMER, GODT ARBEJDSMILJØ OG ÅBENHED
Det nye plejehjem er udformet med tre arkitektoniske hovedmål: omsorgsfulde rammer for plejehjemmets beboere, gode rammer for et godt arbejdsliv samt et åbent, inviterende miljø.
Bebyggelsen rummer intime rum, der omslutter det indre “hjerterum”. Samtidig åbner bebyggelsen sig op mod det omkringliggende landskab og trækker fornemmelsen af vidder ind på plejehjemmet.
De fysiske rammer understøtter de ansattes mulighed for nærvær med bebeboerne, fremmer deres fornemmelse for ejerskab, og støtter dem i at have indflydelse på eget arbejde.
FRA INDIVID TIL FÆLLESSKAB
Vi har i vores disponering taget afsæt i, hvordan det enkelte menneske med forskellige udfordringer, oplever sine omgivelser. I små trin kan beboerne langsomt bevæge sig op i større og større sammenhænge. Fra boligen – den trygge base – til det nære naboskab i havegangen, i de små nicher, til opholdsstuen og den indre gårdhave, der fungerer som rekreativt uderum for de 12 beboere i en bo-gruppe.
Derfra til det større fællesskab med nabobo-gruppens 12 beboere – samlet omkring spisestuen og de fælles uderum. Afhængig af dagsformen, vil beboeren kunne kapere mere eller mindre komplekse sammenhænge rumligt og socialt i bogruppen, i boafsnittet i de fælles rum og udenfor.
Ud over boligerne omfatter plejehjemmet aktivitetscenter og forsamlingshus med café, træningsrum, wellness-afdeling med handicapvenligt spabad, frisør, tandlæge, fysioterapeut, hobbyrum, bibliotek samt sansestue med døgnrytmelys og en storskærm med beroligende billeder og lyd. Centret er åbent for udefra kommende pensionister i forbindelse med forskellige aktiviteter og er tænkt som et stort fleksibelt rum, som kan opdeles med mobilvægge efter behov og aktivitet. Forsamlingshuset kan derfor bruges til foredrag, læseklub, bridgeklub mv. af folk udefra.
LANDSKAB
Gårdhaverne er udformet med klinkestier og opholdspladser, der omkranser bede med blomstrende buske og duftende stauder. I redskabsskure kan beboerne finde redskaber og deltage i plejen af gårdrummene. De nære udearealer indeholder desuden træningshave med ældrevenlige redskaber og petanquebaner.
Øst for bebyggelsen udlægges et parkareal med enggræs, blomstrende frugttræer, en lille sø og et opholdsareal, der samtidig er et kunstværk skabt af kunstneren Malene Bach. Det hele bindes sammen af en gangsti hvorpå man sikkert kan bevæge sig rundt i det storslåede Nordsjællandske landskab.
FAKTA
Projekt / Hornbæk Plejehjem
Sted / Sauntevej, Hornbæk
Bygherre / Helsingør
Areal / 5.300 m²
Opgaveform / Totalrådgivning
Samarbejdspartnere/ Danakon Ingeniører
JJW Nøglepersoner / Lars Andersen, Lisbeth N. Olsen, Janne Sælan Halskov
JJW ydelser / Totalrådgivning