ProjektMALMPARKEN BEBOERHUS OG SUPERMARKED

Projektbeskrivelse

MALMPARKEN BEBOERHUS OG SUPERMARKED Projektbeskrivelse

Kontakt

Kontaktperson: Janne Raahauge Dyhr

Nyheder

X

MALMPARKEN BEBOERHUS OG SUPERMARKED

KARAKTERISTISK TEGLHUS SØRGER FOR NYT LIV TIL MALMPARKEN STATIONSOMRÅDE

Malmparken er en kombination af en dagligvarebutik og et beboerhus til Boligselskabet Baldersbos afd. 5 og afd. 9, beliggende nær Malmparkan St. i Skovlunde. Stueetagen rummer således en Lidl på ca. 1.000 m2 inkl. lager, personalefunktioner mv., mens førstesalen rummer et beboerhus på ca. 700 m2, fordelt på to store sale (hhv. 110 pers. og 60 pers.) samt flere mindre klublokaler, mellem hvilke der er opført en større tagterrasse med væksthus, udekøkken, urtebede mm. Derudover omfatter projektet ankomsttorv med ny disponering af parkering og busbetjening samt etablering af cykelparkering.

Den kraftfulde bygning giver hele stationsområdet et løft med nye indkøbsmuligheder samt nye rammer omkring foreningsaktiviteter, private selskaber mm. Beboerhusets rum kan benyttes uafhængigt af hinanden, hvilket skaber fleksibilitet og brugervenlighed ift. udnyttelsen.

Byggeriet er opført med gule murstensfacader og dobbelt falset tegltag, også i gult, hvilket giver huset et på en gang levende og meget helstøbt udtryk. Den gule farvetone brydes af et større facadeparti i træ samt døre i træ ifm. beboerhuset. Dertil kommer store vinduespartier og facadeudsnit i gråt aluminium ifm. dagligvarebutikken.

LANDSKAB

JJW har stået for landskabsbearbejdning i forbindelse med projektet – herunder udformning af bygningens frodige tagterrasse.

Sted / Malmparken 17, 2750 Ballerup
Bygherre / Innovater A/S / Boligselskabet Baldersbo
År / Marts 2013 – marts 2016
Areal / 1.800 m2 (1.060 m2 butik + 700 m2 beboerhus)
Projektsum / 25 mio. kr.
Opgaveform / Arkitektrådgivning, først som skitserende arkitekt, senere som del af totalentreprenørhold
JJW rolle / Arkitekt, landskab
JJW ydelser / Programmering, brugerinddragelse, design, dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt mm. Dertil indretning med specialdesignet inventar.
Samarbejdspartnere / Inter Gruppen, Svend Poulsen A/S
Bæredygtighed / Lavenergiklasse 2015
Priser / Bygningsprisen 2018, Ballerup Kommune

Henter Billede