ProjektTranehaven – Nyt børnehus

Uddrag

Som led i en kapacitetsudvidelse af dagtilbudsområdet i Brøndbyøster i Brøndby Kommune etableres et nyt børnehus ved Tranehaven. Det nye børnehus er dimensioneret til 160 børn i fire børnegrupper med mulighed for tværgående aktiviteter grupperne imellem.

Projektbeskrivelse

Tranehaven – Nyt børnehus Projektbeskrivelse

Samarbejdspartner

Danakon Ingeniører

Rådgivningsform

Bygherrerådgivning

Kontakt

Kontaktperson: Katja Viltoft

X

Tranehaven – Nyt børnehus

Som led i en kapacitetsudvidelse af dagtilbudsområdet i Brøndbyøster i Brøndby Kommune etableres et nyt børnehus ved Tranehaven.

Det nye børnehus er dimensioneret til 160 børn med tilhørende personale. Huset er disponeret med en opdeling i fire børnegrupper med mulighed for tværgående aktiviteter grupperne imellem.

Børnehuset er designet generisk, og konstruktionen sikrer, at huset er fleksibelt og nemt kan tilpasses fremtidige ændringer i børnetal og pasningsbehov, og nemt kan ændres fra børnehavebørn til vuggestuebørn eller omvendt, alt efter fremtidige behov til driften.

Projektet er et demonstrationsprojekt for Brøndby Kommune ift. bæredygtighed, jf. Brøndby 2030-statategiens mål om større variation i natur og grønne omgivelser samt en mere klimavenlig kommune. Visionen for det nye børnehus er at give brugerne konkrete erfaringer med ”Bæredygtighed, natur og biodiversitet” bl.a. med vandtrapper og synlig LAR, vild beplantning, synlig kompostering med indkig, genbrug af fældede træer mv.

Projektet udføres med trækonstruktioner, træelementer og grønne tage, og udvalgte bærdygtighedselementer fra DGNB Hjerte er indarbejdet i projektet i form af særlige krav til luftkvalitet, akustik, visuel komfort & dagslys, termisk komfort samt arkitektonisk kvalitet.

Materialer i bygning og uderum er valgt ud fra totaløkonomiske vurderinger og krav til lang levetid og lavt vedligeholdelsesbehov i den efterfølgende drift.

JJWs YDELSER omfatter bygherrerådgivning med udførelse af volumenstudier, udarbejdelse af lokalplangrundlag, programmering, udarbejdelse af scenarier som grundlag for politisk beslutningsproces – herunder forskellige forslag til valg af materialer og udformning af bygning og landskab med vurdering af konsekvenser for levetid, drift og økonomi for hvert forslag, udarbejdelse af dispositionsforslag, koordinering af brugerinddragelse, tids- og økonomistyring, udarbejdelse af samlet grundlag for udbud i totalentreprise, afholdelse af udbud i totalentreprise, granskning af totalentreprenørs projektering samt bygherretilsyn og tids- og økonomistyring i forbindelse hermed.

Sted / Tranehaven 31, 2605 Brøndby
Bygherre / Brøndby Kommune
Areal / 1.600 m² byggeri, 7.300 m² landskab
JJW rolle / Bygherrerådgiver
Entrepriseform / Totalentreprise

Henter Billede