ProjektUdvikling af nye almene boliger i Carlsberg Byen

Uddrag

Som bygherrerådgiver og skitserende arkitekt har JJW ARKITEKTER udviklet 230 ungdoms- og familieboliger i den nye bydel på Carlsberg i København. Enkle, fleksible og veldisponerede boliger med fællesarealer, der bidrager med et nyt socialt lag i bydelen.

Projektbeskrivelse

Udvikling af nye almene boliger i Carlsberg Byen Projektbeskrivelse

Kontakt

Kontaktperson: Lars Andersen

X

Udvikling af nye almene boliger i Carlsberg Byen

Som bygherrerådgiver og skitserende arkitekt har JJW ARKITEKTER udviklet 230 ungdoms- og familieboliger i den nye bydel på Carlsberg i København. Enkle, fleksible og veldisponerede boliger med fællesarealer, der bidrager med et nyt socialt lag i bydelen.

Arkitektonisk har ønsket været at skabe en bebyggelse, der i sin skala, materialitet og stoflighed er en naturlig videreudvikling af Carlsbergs mangeårige historie og tradition for god arkitektur og god byggeskik. Et sammenhængende facadeudtryk skaber ro og harmoni til bybilledet med enkle hul-i-mur facader med lodrette bærelinier, der indskriver sig i den ‘Vesterbroske’ tradition – midt imellem de smukke klassiske teglbyggerier på Carlsberg og de store boligkarréer øst for Vesterfælledvej. Ud mod vejen etableres karnapper som giver mulighed for kig ned ad gaden og skaber liv og aktivitet i bybilledet. Ud mod den ‘Urbane Grønne Plads’ åbnes bebyggelsen op med en relativt stor andel af glas, der skaber aktive facader. I stueetagens hjørnelokaler åbnes der ligeledes op med større glaspartier og mulighed for at udadvendte aktiviteter, der bibringer et aktivt tilskud til byen. Mod det fælles gårdanlæg etableres svalegange med mulighed for ophold.

Bebyggelsen omfatter hovedsageligt mindre ungdomsboliger og familieboliger. Projektet bidrager dermed til styrkelsen af den sociale mangfoldighed i Carlsberg Byen og er med til at give området et varieret boligudbud.

JJW har rådgivet AAB i et længere forløb med udvikling og tilpasning af forskellige projektidéer og forskellige boligtypologier ifm. ændringer i lokalplanen og udvikling i ejendomsmarkedet og byggebranchen. Arbejdet er hele vejen foregået i tæt dialog med såvel AAB som grundejeren Carlsberg Byen og myndighederne, særligt Københavns Kommune.

Sted / Vesterfælledvej, København V
Bygherre / AAB, afd. 109
År / 2014 – 2022
Areal / 10.300 m²
Opgaveform / Bygherrerådgivning
JJW rolle / Bygherrerådgiver, arkitekt, landskabsarkitekt
JJW ydelser / Idéoplæg, volumenstudier og programmering, skitsering og projektering til og med myndighedsprojekt og teknisk bistand til udarbejdelse af skema AB-ansøgninger. Rådgivning ifm. udbud i totalentreprise, tilbudsevaluering og bistand ifm. forhandling. Herefter kvalitetssikring og granskning af totalentreprenørens projektering og udførelse, herunder budgetovervågning, kontroltilsyn og bistand ifm. før aflevering, afleveringsforretning og mangelafhjælpning mv. Desuden bistand ifm. 1-års gennemgang/eftersyn.

Henter Billede