ProjektUniverset
/
Projektbeskrivelse
Universet Projektbeskrivelse
Arbejdsområde
Bygherre
Samarbejdspartner
Rådgivningsformer
Arkitektrådgivning / Brugerprocesser / Indretningsrådgivning
Nyheder
Universet
UDVIDELSE AF DET EKSISTERENDE FRITIDSHJEM ”UNIVERSET” PÅ GULDBERGSSKOLEN MED SELVSTÆNDIG BYGNING I LAVENERGIKLASSE 1, DER IKKE KUN OPFYLDER FLERE BRUGERES BEHOV, MEN OGSÅ SPÆNDER LEGEPLADSEN FORAN SKOLEN UD OG BLIVER ET LOKALT IKON I KVARTERET
BESKRIVELSE
Med fritidshjemmet og multihuset i Meinungsgade tilfører vi et ikon til kvarteret, som vil være med til at løfte hele områdets profil. Et energieffektivt hus, hvor de springende vinduer og træernes kroner spiller en central rolle. Udover at agere solafskærmning om sommeren, giver vi børnene lejlighed til at opleve årstidernes og naturens gang trods fritidshjemmets urbane placering.
Projektet tilvejebringer på den ene side en række hårdt tiltrængte fritidshjemspladser og indeholder på den anden side to multianvendelige rum til fri afbenyttelse for hele kvarteret. Fritidshjemsfunktionen sikrer, at pladsen myldrer hele dagen, og foreningslivet i de to multirum sikrer gadehjørnet liv hele aftenen. Herved har man for få penge etableret et mindre kraftcentrum, der understøtter kvarterets ildsjæle i deres udvikling af området og synliggør lokalområdet for resten af byen.
Fritidshjemmet er hævet til 1. sals højde, så der opstår mere legeareal omkring byggeriet, og hele pladsen aktiveres. Med dette løft frembringer vi yderligere to overdækkede udearealer samt to multirum under huset, ligesom hele husets grundareal reetableres som tagterrasse. Derfor har vi tilført ekstra legeareal med det nye byggeri.
Det svævende fritidshjem udføres i en stålkonstruktion, der giver byggeriet en svævende karakter uden understøttende søjler. Det underliggende multihus udføres hovedsagelig i glas; dels for at give liv til gaden og pladsen; dels for at understrege fritidshjemmets lette karakter. Huset beklædes med cortenstålplader, der hver især er unikke og ruster på forskellig vis og fremstår som den materialemæssige hovedattraktion. Det giver en spændende ydre tekstur og dermed tilfører vi området en materialitet, der bliver rigere med årene og kan indgå blandt de nye og ældre teglbyggerier i kvarteret.
JJW har fulgt projektet fra den helt indledende programmering og brugerinddragelse til hovedprojekt og udførelse