PublikationVI HOLDER AF HVERDAGEN

Beskrivelse

ARKITEKTURENS DAG 1.OKTOBER 2015

I forbindelse med Arkitekturens dag stillede vi skarpt på året emne velfærdsarkitektur.
Hvordan ser velfærd ud?
Selvom velfærdsbegrebet er mangfoldigt og en entydig definition derfor er vanskelig,
er der konsensus om, at velfærd både indbefatter materielle og immaterielle værdier.
Derudover har vi kollektivt skabt en række normative forventninger til velfærd som en
forestilling om solidaritet mellem forskellige grupper af borgere. Efter 2. verdenskrig tog
velfærdsarkitekturen fart – huse til arbejde, til fritid og til hvile. Skoler, kontorhuse, fabrikker,
børnehaver og boliger. Den ny tids arkitektur var både skabt af og har været med til
at skabe velfærdssamfundets behov og muligheder.
Velfærdssamfundets guldalder
Vi søger at revitalisere arkitekternes engagement i den samfundsmæssige udvikling
Som arkitekter koreograferer og orkestrerer vi det samfund, vi er omgivet af. De fordringer,
der stilles, er mange og facetterede – hvordan kan arkitektur og design bidrage
til bæredygtig udvikling af fremtidens velfærdssamfund? Målet er at øge livskvaliteten
for hvert enkelt individ, men hvordan? Hvilken velfærd og for hvem? Er der kommet nye
brede velfærdsværdier til, eller er vægtningen af de brede værdier forskubbet i forhold til
hinanden?
Den danske velfærdsstat står overfor nye udfordringer.
Vi mener, det er vigtigt, at vi som arkitekter og designere, kommer med designløsninger
i bredeste forstand i form af velfungerende, nytænkende og elastiske løsninger til udviklingen
af fremtidens velfærd.
Det nødvendiggør innovation, vidensdeling, diskussion og teoriudvikling.
Med denne pjece stiller vi skarpt på velfærdsstatens muligheder. Vi ønsker dig god læselyst.

Download

Kontakt

Henter Billede