REAKTOR – NYT FOYEROMRÅDE PÅ REPUBLIQUE

Lørdag d. 24. oktober klokken 21 er der officiel indvielse af REAKTOR – Republiques nye foyerområde og bar.

Republique skriver blandt andet:
”På REAKTOR viser vi impulsive, sjove og anderledes scenearrangementer. Vi giver kendte, danske scenekunstnere mulighed for at vise deres personlige, skæve idéer, og vi lægger hus til, at teatergrupper kan udvikle deres nye, overraskende projekter.

REAKTOR er løssluppen, personlig, intim og hyggelig. Oplev international performance, Gyldendal og Roskilde Festival med helt nye formater, vild magi aften med Mads Wille, Bodil Jørgensen på slap line, Nicholas Bro som superhelt og meget, meget mere.

REAKTOR ligger i foyeren til Republiques store scene og er også den hyggeligste bar. Her kan du nyde et glas, inden du skal se forestillinger på store scene, og på udvalgte aftener giver vi introduktioner eller aftertalks med kunstnerne bag”.

 

Læs mere om REAKTOR og se programmet på Republiques hjemmeside

ET RÅT RUM
JJW Arkitekter er ansvarlige for indretningen af REAKTOR. En nedgravet amfitrappe danner ramme om det nye scenerum, og derudover har vi ombygget og udvidet den eksisterende bar.

Målet har været at skabe en anderledes foyer, der inddrager de besøgende i Republiques univers, samme øjeblik de træder ind på teatret. Materialemæssigt fremstår rummet råt – en ny bar beklædt med en gammel container, sortmalede gulve, og en amfitrappe i beton – en råhed, der også opleves i teatrets to store scenerum. En differentieret belysning til at understøtte rummets nye funktioner og skaber hyggelige kupéer/sofa-hjørner.

19/10/15

Henter Billede