Sara Ettrup i arkitekten
Sara Ettrup skriver i sin kritiske klumme om den foreslåede Kattegatforbindelse og undrer sig over hvorfor regeringen ikke klapper i deres hænder over den vækststrategi Samsø gennem 20 år har formået at lykkes med som bæredygtig 0-energi ø – fremfor at reducere den til bropille…
“Det lyder selvfølgelig besnærende i en verden, hvor tid er vores knappeste ressource, og vækst svaret på alt. Men er det en kvalitet at nå en halv time før frem, når prisen er kilometervis af gennemskårede infrastrukturelle restarealer?
Hvad er det, man vinder? 30 minutters transporttid på bekostning af enestående og fredede kulturlandskaber og samfund på Røsnæs, Samsø og i Odderområdet, for ikke at tale om det marine miljø, der ændres for altid både visuelt og fysisk.
Vores kyster er vores guld – Et indgreb som Kattegatforbindelsen vil med fire spor skære sig diagonalt gennem land og vand og forårsage uoprettelige skader på vores frimærke. Er det særligt visionært eller bæredygtigt at ofre fremtidens dyrebareste ressource? Og hvad med de samfund, den pløjer sig igennem og hen over hovedet på?”
Du kan læse klummen her