VUNDET RAMMEAFTALE

Sammen med Grontmij har JJW Arkitekter vundet Region Sjællands rammeaftale vedrørende totalrådgivning i forbindelse med ombygning, renovering og vedligeholdelse samt mindre tilbygninger og nybyggerier. Regionens bygningsmasse består primært af somatiske og psykiske sygehuse samt institutions- og administrationsbygninger.

En af de store udfordringer ved hospitalsrenoveringer er, at renoverings- og bygningsopgaverne finder sted sideløbende med, at hospitalerne og sygehusene er i drift. Vi tror på, at formidling omkring byggeprocesser og de implicitte organisations- forandringer de indebærer, er nøglen til de gode renoverings- og ombygningsprojekter, samtidig med, at vi fokuserer på, at samspillet mellem arkitektonisk kvalitet, økonomi og tid går op i en højere enhed.

JJW ARKITEKTER OG SUNDHEDSPROJEKTER
Vores sundhedsprojekter udarbejdes i ERHVERV & SUNDHED, som partner og indehaver, Katja Viltoft, er leder af. Vi har forestået ombygningsopgaver på Gentofte Hospital, mens de berørte afdelinger har været i brug og har ligeledes arbejdet på Karidiologisk afdeling på Herlev Hospital. Aktuelt opfører vi et nyt sundhedscenter i Albertslund Centrum samt bariatrisk afdeling på Hørgården.  JJW har også bygget med tilpasning for bariatriske patienter på Fælledgården og Flintholm plejecentre for øje.

JJW har gennemført adskillige apteringsopgaver og har blandt andet været ansvarlige for indretning af lægekontorer, mødefaciliteter og receptionsskranker, indretning og aptering af møblering af fællespatientområder, patientdagligstuer og loungeområder. Derudover har vi indrettet og tilpasset teamrum, ekkorum, portørdepoter, samtalerum, medicinrum, væskedepoter, intermediære og bariatriske stuer på forskellige hospitaler.

I vores indretningsafdeling har vi har tre indretningsarkitekter, der arbejder med det akustiske, termiske og optiske indeklima i forhold til hospitalsindretning og -ombygning.

 

02/02/15

Henter Billede